Guld eller forgyldt?
Jeg har altid været til både guld og sølv. Og guld skulle være massivt guld, derfor gik jeg også mest med sølv da jeg var yngre og havde kun enkelte guldsmykker.
Da jeg startede Shining You, måtte jeg prøve det forgyldte, for det kan unægteligt erhverves til en anden pris. Og jeg fandt ud af, at det absolut også kan noget, det forgyldte. Jeg begyndte at gå meget mere med forgyldt smykker, så meget at jeg i dag går mest med guld og forgyldt sølv, frem for sølv.
Det er blevet til en skøn blanding af massivt guld og forgyldte smykker jeg bærer. Jeg har stadigvæk en stor kærlighed til det massive guld, men jeg går med en del forgyldt. Fx: stjerneskud fra MaraAger, mine egne creoløreringe og vedhæng.
Jeg har arvet og selv investeret en-ad-gangen, i kæder i 14 karat guld. De kan jo bruges igen og igen, hvor jeg har en del mere udskiftning i vedhængene - som derfor stadigvæk er en god blanding af guld og forgyldt.
Armbånd til mig selv laver jeg efterhånden kun i 14 karat guld, for jeg bruger armbåndene rigtigt meget. For at holde prisen nede på armbåndene med 14 karat guld, er der ikke lige så mange og forskellige mellemled og vedhæng, så her er det også et valg om hvor meget "bling" man vil have.
Når der er noget jeg er rigtig forelsket i og som jeg ved jeg kommer til at bruge meget, så ønsker jeg mig det i massivt guld, som fx. de store fjerøreringe fra Heiring, som jeg fik til en rund fødselsdag af min far. Det var nok også fordi jeg i forvejen havde fjervedhænget i guld. Det havde jeg selv købt, med en lille brillant i, for en del år siden, før jeg startede Shining You.
Så hvis pengepungen ikke er mere og man ikke kan nøjes med et par enkelte guldsmykker, så er det en meget prisvenlig løsning at vælge forgyldte smykker - og jeg kan så ikke nøjes...
Jeg vil ikke selv vælge forgyldte ringe, da ringe slides rigtigt meget og forgyldningen derfor hurtigere slides af (det ved jeg fra min datter).
Der er forskellig kvalitetet forgyldninger, det er en anden historie og her vil jeg bare fortælle, at det selvfølgelig er en høj kvalitet af forgyldninger du finder her på shoppen!
Forgyldte smykker kan med tiden blive lidt mørke i det, fordi sølvet oxiderer igennem. Læs mere om hvordan du passer godt på dine smykker her. Farven på forgyldte smykker kan være forskellig afhængig af hvilken karat guld de er forgyldt med. -Jo højere karat, jo mere skinnede guld, ligesom med massivt guld. Med med tiden bliver forgyldningen slidt af. Nogle smykker kan blive forgyldt igen, ellers går de bare hen og bliver til sølvmykker.
Se her vores udvalg af smykker med massivt guld og forgyldt sølv.
I kærlighed og guldstøv,
Pernille Jin
Blog foto: Pixabay, Pexels.com