ECO friendly
Vi er omhyggelige i udvalg af materialer og bruger derfor i høj grad naturlige materialer. De designere og kunstnere der sælger deres produkter hos Shiningyou er hele tiden opmærksomme på at undgå materialespild. Genbrug og fuld udnyttelse er i centrum for os! Glimt bruger f.eks. rester af de smukke stoffer fra tørklæderne til poser og scrunchies. Og hvis et armbånd fra Christel ikke falder heldigt ud, klippes det op, og materialerne genbruges.
Selve tanken med Shining You er også, at vi vil skabe et sted, hvor vi samler mange designere og kunstnere, så ikke alle behøver at etablere deres egen webshop. Samtidig giver vi dermed kunderne ét sted, hvor man kan finde smukke håndlavede smykker og tilbehør - lavet af danske kvinder. Foreløbig - mænd er naturligvis også meget velkomne!
Materialer til indpakning og forsendelse er nøje overvejet og er FSC certificeret, ECO friendly og fremstillet med omtanke for miljøet med fokus på genbrug og bæredygtighed.
FSC® – Garanti for træ- og papirprodukter
FSC®-mærkede materialer stiller sikkerhed for, at emballagen er blevet fremstillet på en miljørigtig måde hos samtlige underleverandører.
I FSC®-systemet skal træmaterialet altid kunne spores helt tilbage til det specifikke skovområde, hvor træet er fældet, uanset hvor mange led der er imellem skoven og butikken, hvor det endeligt bearbejdede produkt sælges.
FSC®, der står for Forest Stewardship Council®, er en international non-profit mærkningsordning for træ og papir. De producerer eller sælger altså ingen varer selv. De sørger til gengæld for, at der ikke fældes flere træer, end at skoven kan nå at reproducere sig selv. De sørger for, at dyre- og planteliv beskyttes, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er uddannede og får ordentligt sikkerhedsudstyr og løn.
ECO friendly en betegnelse Westpack benytter. ECO-mærket tildeles varer som enten er fremstillet af råvarer som er FSC®-certificerede, Fairtrade®-mærket, økologiske eller genbrug.