Bag mærket GLIMT står danske Heidi Glimt, der har boet i Dubai. Det er også her, hun har fundet inspiration og har udviklet sine designs af smukke tørklæder og andet tilbehør.

Heidi Glimt Tørklæde designer

Heidi udvælger nøje de skønneste materialer, der er bomuld og silke-satin. Hvert eneste tørklæde i kollektionen er unikt og håndlavet. Der kan være enkelte tørklæder syet i de samme stoffer, men som alligevel ikke er helt ens. Generelt er alle tørklæderne nemlig designet enkeltvis. Tørklæderne har forskellige udtryk i farve og mønster afhængigt af hvilket hjørne, du vælger at have synligt, når du bærer det. Derfor vil det passe sammen med mange forskellige outfits og til mange forskellige situationer, alt efter hvordan du vælger at style det.

Heidi designer selv alle produkter og får dem syet på en lokal systue, som hun har samarbejdet med i mange år.  

For også at udnytte resterne af de skønne silkestoffer, designer Heidi desuden lækre silkeposer samt scrunchies (eller hårdutter, som vi er nogle, der engang kaldte dem). Silkeposerne er superskønne og meget anvendelige, de fylder ikke noget i tasken og de krøller ikke.

Materialer: Tørklæderne er 100% bomuld med striber i silke-satin. Scrunchies og poser er syet i silke-satin.

Vaskeanvisning: Tørklæderne kan skånevaskes ved 30 grader i en vaskepose med lignende farver, hvorefter de hænges eller lægges til tørre.

Se alle produkter fra Glimt

GLIMT designs hos Shining You

Nyheder og mere om os