Unika og håndlavet
Hvad betyder det når vi skriver at de produkter vi har hos Shining You er unika?
Ordet unika støder man på mange steder; når noget er unikt, særligt, eller på en eller anden måde enestående. Vi bruger det også hos Shining You - og vi synes at det passer helt perfekt på det vi laver. Det er alt sammen unikt, noget særligt og håndlavet med kærlighed af vores dygtige designere.
Man kan måske undre sig over, at et produkt der er solgt, kan komme på shoppen igen. Det kan lade sig gøre for nogle produkter - ikke alle! Det sker også i enkelte tilfælde at et produkt findes i mere end ét eksemplar.
Alt der bliver lavet hos Shining You er håndlavet. Og to eksemplarer er aldrig helt ens. Naturstenene der bliver brug i JINs smykker er aldrig helt ens. Det samme gælder det romerske glas i smykkerne fra ROMAN by ELLO. Når Mai-Mai banker en sølvplade bliver det aldrig på helt samme måde som den forrige, selvom selve formen på fx. en ørering er den samme. Vi kan fortsætte med Marianne der håndsaver hver enkelt bladranke og EVA LUNDTORP der lægger et mønster ind i sine LINES og BARK smykker, der aldrig vil falde helt ens ud. Perlerne til armbånd og øreringe får selv lov til at finde deres mønstre og former i hænderne på Christel, og de finder altid et nyt udtryk.
Det gælder også for vores håndsyede produkter. GLIMT tørklæderne, hvor der kan være brugt de samme stoffer, de vil aldrig være skåret helt ens. Eva-M' håndsyede tasker og net, bliver syet i få og også ofte kun i et enkelt eksemplar, måske af en sidste stofrest.
På sin vis er unika en del af Shining You' DNA og det går igen og igen i vores samtaler, at det er inspirationen og intuitionen der får vores produkter til live. Det kan ikke tænkes eller bestilles - det sker - og vi kan ikke lade være.