Ledreborg Livsstilsdage i Kristi Himmelfartsdagene 2022

Mød os til Ledreborg Livsstilsdage i Kristi Himmelfartsdagene. Det foregår i Ledreborg Slotshave i Lejre udenfor Roskilde.

Torsdag til søndag d. 26.-29. maj 2022.
Alle dage åbent kl. 10-17. 
Der er gratis parkering for alle. 

I finder Shining You i Kostalden, som ligger til højre for Kornladen og Laden. I vil kunne møde flere af Shining You' designere på Ledreborg og selvfølgelig Pernille Jin, der udover selv at lave smykker under navnet JINS, er hovedkvinden bag Shining You.

Vi glæder os helt vildt - det er jo første gang for os, men ikke for Ledreborg Livsstilsdage, da de i år, med to års forsinkelse, kan fejre 25 års jubilæum! 

Tag veninderne eller familien med til en dejlig dag på Ledreborg, hvor der vil være oplevelser, forkælelse og magi i luften. 

Arrangørerne skriver: "Ledreborg Livsstilsdage byder på et væld af eventyrlige oplevelser, og der venter dig overraskelser og sanselige indtryk i hver en krog af Slotsparken og de gamle avlsbygninger. Alle sejl er sat til, for i år fejrer vi vores 25 års jubilæum med over 180 udstillere, der fremviser alt indenfor have, gave, bolig, design, kunsthåndværk, gastronomi, udeliv, mode, velvære, sundhed og meget mere.

Vi byder på 4 indholdsrige dage, hvor du bliver inspireret, fristet, overrasket og glædet. Alt er krydret med masser af aktiviteter. Børnene boltrer sig i ”Børnelandet”, mens de voksne inspireres af omgivelserne og de mange udstillere. Tag endelig hele familien med!"

Læs mere her.

Se hele programmet her.

Særlig jubilæumspris på billetterne ved køb online senest d. 25. maj 2022.

Voksne 100,- kr. (plus gebyr på 5 kr. pr. billet)
Børn 6 – 12 år 50,- kr. (plus gebyr på 5 kr. pr. billet) 
Børn under 6 år gratis.

Køb billetterne ved indgangen d. 26. – 29. maj:
Voksne: 125,- kr.
Børn 6-12 år 50,- kr. 
Børn under 6 år gratis.

Adresse: Ledreborg Alle 2D, 4320 Lejre.

 

Vi glæder os til at se jer!