Sensommerens hyggeligste høstmarked

Så er det snart tid igen - og vi glæder os sådan! 

Øregaard Høstmarked
Søndag d. 4. september kl. 11-16
Sensommerens hyggeligste høstmarked bliver afholdt i parken foran Øregaard Museum i Hellerup.
Adressen er Ørehøj Alle 2, 2900 Hellerup.

BODER, VÆRKSTEDER, YOGA, KONCERT OG MEGET MERE
Der er fri entré til høstmarkedet og dagens aktiviteter.

Der er et super fint program og I finder Shining You sammen med andre skønne boder med lækkerier, planter, ting til haven og meget mere.

Dagen byder også på spændende aktiviteter bl.a. yoga og grafisk værksted. I det grafiske værksted, kan du slippe kreativiteten løs sammen med billedkunstner Lisa Marie Frost.

Traditionen tro er der også plantebyttemarked, så tag et par planter eller nogle frø fra haven eller altanen med, og se hvad du kan få med hjem i stedet.

Du kan komme i nærkontakt med levende krible-krable dyr, når Grøn Guide i Gentofte fortæller om dyrene, og hvor de findes i naturen.

KONCERT
Kl. 14 spiller Moussa Diallo og band op til skæg og løjer på Spejlscenen. Her bliver børn og voksne inviteret indenfor i et fortryllende univers af eventyr og storytelling i musikforestillingen Cirkeline og Coco rejser til Afrika. Koncerten tager ca. 60 min. og er for alle aldersgrupper.

ØREGAARD MUSEUM gratis omvisning Øregaard
Museum er åbent kl. 12-16. Her er gratis omvisning kl. 14.00.

Tag hele familien med. Vi glæder os til en dejlig dag i Øregaardsparken!